Opskrift af Sandra Pugliese fra bogen Bone Broth
Jeg er vild med lam, og denne suppe er en af mine personlige favoritter!
Tak til Sandra Pugliese for lån af opskrift.
Opskriften er fra bogen Bone Broth af Sandra Pugliese, Anna Iben Hollensberg og Charlotte Gylling Mortensen. Bogen indeholder alt, hvad du behøver af viden og opskrifter, hvis du har lyst til at give dig i kast med den kraftfulde “knoglebryg” med de mange gode helende og nærende egenskaber.
Du kan købe bogen hos bl.a. Saxo (sponsoreret link)
Tilberedningstid | 30 minutter |
Antal personer |
personer
|
- 100 g rødløg skrællet vægt
- 2 fed hvidløg
- 75 g gulerod skrællet vægt
- 1 spsk ekstra jomfruolivenolie
- 1 tsk knust/stødt spidskommen
- 1 tsk sød (røget) paprika
- ½ tsk stødt kanel
- 150 g hakket lammekød
- 100 g koncentreret tomatpuré
- 400 g flåede hakkede tomater
- 3 dl bone broth alternativt en god lammebouillon
- 150 g kogte kikærter
- 1 håndfuld koriander
- salt gerne himalayasalt
- evt. tørrede chiliflager
- evt. 2-4 spsk græsk yoghurt 10 %
Ingredienser
|
- Finthak løg og hvidløg. Skrub eller skræl guleroden og skær den i meget små tern. Svits løg, hvidløg og gulerod i olien for lav varme i 4-5 minutter, tilsæt krydderierne og derefter lammekødet. Når lammekødet er brunet, tilsættes tomatpuré og efter et par minutter de flåede tomater, broth og kikærter. Lad det småsimre under låg i 10-15 minutter, tilsæt evt. lidt ekstra broth undervejs, hvis suppen er for tyk. Smag til med salt og evt. chili.
- Skyl og slyng koriander og grofthak den. Server suppen med koriander og evt. yoghurt.
*Kikærterne skal være hjemmekogte, da de smager langt bedre. Har du ikke hjemmekogte i fryseren, så foreslår jeg, at du bruger bønner i stedet. Du kan også vælge at erstatte kikærter/bønner med linser i stedet, her bruger du de tørrede, som du har renset grundigt, og kun halvdelen af mængden. Sådan koger du kikærter: Sæt kikærterne i blød i koldt vand 8-12 timer. Kassér vandet og kog dem møre i friskt vand i 45-60 minutter. Kog gerne en stor portion, de holder sig fint i fryseren og lader sig nemt tø op direkte i en ret eller overhældt med lidt kogende vand
.