Nøddemælk indgår i nogle af opskrifterne her på bloggen. Du kan købe det færdigt, men du kan også være helt overskudsagtig og lave det selv.
Skulle du få tid og lyst følger her Sandra Puglieses opskrift, venligst udlånt fra bogen Nødder af Sandra Pugliese og Martin Kreutzer.
Antal personer |
portion
|
Ingredienser
- 125 g nødder
- 1 liter koldt vand
- evt. lidt vaniljepulver
- evt. bløde dadler uden sten, kokospalmesukker eller -sirup, koldslynget honning eller ahornsirup
Ingredienser
|
Instruktioner
- Du kan lave nøddemælk på forskellige måder: Du kan udbløde nødderne natten over i koldt vand i køleskabet, det gøres nemmest i et stort rent glas med låg. Derefter kasserer du vandet og blender nødderne med rent koldt vand og evt. lidt vaniljepulver og sødemiddel efter din smag. På denne måde får du en meget fordøjelig nøddemælk, og især ved mandler er der mange, der foretrækker udblødningen, da det fremmer udnyttelsen af nøddernes mange gode næringsstoffer markant. Du kan også bare blende nødderne, som de er med vandet og de andre ingredienser, hvilket er den hurtigste måde at gøre det på. Endelig kan du tørriste nødderne først, for lav varme (125 °C) i ovnen i ca. 20 minutter, og blende dem med de øvrige ingredienser. Denne metode er specielt lækker med hassel- og pecannødder, især hvis du søder mælken lidt, så smager den virkelig himmelsk. Du kan i øvrigt også sagtens tørriste nødder, du har udblødt natten over, her hælder du vandet fra, tørrer dem let, kommer dem i et ildfast fad og tørrer dem som ovenfor beskrevet, bare i lidt længere tid. Jeg foretrækker at beholde min mælk ufiltreret, især fordi det klart er sundest, men hvis du ønsker en mælk som den, du køber, så kan du si den gennem et grovmasket klæde.
Recipe Notes
Mælken holder sig fint 2-3 dage i køleskabet.
.