Denne blog er startet i november 2016 – simpelthen fordi jeg ikke kunne lade være… Den omhandler bl.a. antiinflammatorisk kost og livsstil, samt den spændende nye forskning i de bakterier vi er vært for, og deres betydning for vores helbred, energi, humør og meget andet. Emner som stille og roligt nærmest har fundet mig snarere end omvendt. Emner som jeg i udgangspunktet næsten intet vidste om, så jeg begyndte at læse, og kunne ikke stoppe igen.
Hvis dette var en bog og ikke en blog ville jeg tilegne den til min mor. Min mor er en af den slags kvinder, som stort set aldrig har haft en sygedag, aldrig har beklaget sig og altid sat andre før sig selv. Da min bror og jeg blev voksne, og min mor endelig skulle til at prioritere sig selv, rejse med min far og i det hele taget nyde livet fik hun konstateret Parkinson. Jeg kan slet ikke beskrive, hvor vred og ked af det, det gjorde mig – og hvor trist det stadig gør mig. Det er nu 11-12 år siden hun fik diagnosen, og det sker at jeg næsten glemmer hun er syg – dels fordi hun heldigvis har en form for Parkinson, som udvikler sig meget langsomt, og dels fordi hun stadig aldrig beklager sig (!)
Til et foredrag i Parkinson Foreningen, fortalte en foredragsholder en gang, at første symptom på Parkinson sjældent er stive lemmer eller rysten, men derimod en træg mave. Om den drilske mave var årsag eller symptom kunne min mor ikke fortælle, men jeg hæftede mig ved det og huskede det, da jeg for et års tid siden tilfældigt hørte om forskning i tarmbakterier og mistanken om, at de kan være årsag, eller medvirkende årsag, til flere mere eller mindre uforklarlige neurologiske sygdomme – herunder Parkinson.
Nogen tid efter hørte jeg så om, at man med succes havde hjulpet patienter med Crohns, ved at transplantere fæcis fra et andet menneske, og på den måde overført bakterier som manglede eller var i undertal hos mennesker med Crohns og på den måde havde hjulpet dem.
Da min mor blev syg var jeg 36-37 år gammel og ufrivilligt barnløs. Jeg havde PCO, og havde gennem flere år forsøgt at blive gravid, hvilket ofte er svært for kvinder med PCO/PCOS. Jeg læste mig til, at der kunne være en sammenhæng mellem PCO, og en kost som bestod af lidt rigelige mængder sukker og kulhydrater. Jeg var en vaskeægte kulhydrat junkie med en ekstrem sød tand – og eftersom jeg af uransagelige årsager kan spise næste som jeg vil uden at tage på, så var der ikke rigtigt noget incitament til at ændre vaner. Jeg skal spare dig for alle mellemregningerne, men jeg har i dag en skøn datter på 10 år – er stadig slank men spiser nu en mere hensigtsmæssig kost og PCO’en er pist forsvundet.
Da min datter Emilie var næsten seks år gammel flyttede hendes far og jeg fra hinanden. Samme år udviklede Emilie angst. Ikke ængstelighed og ikke børns almindelige frygt for trolde under sengen, men decideret angst. Hun har haft to lange perioder, med behandlingskrævende angst, og det har været benhårdt for både hende og hele familien. Det er nu 2-3 år siden, men jeg vil stadig karakterisere hende som ængstelig på en række områder. Emilie er – præcis som hendes mor tidligere var det – usædvanlig glad for kulhydrater og sukker og stoler generelt ikke på noget som er grønt eller ukendt. Desværre har hun ikke helt samme gener som jeg, og har et par kilo for meget på sidebenene. Forsøg med mus har nu vist, at man alene ved at ændre på musenes bakterie sammensætning i tarmene, kan gøre en modig mus ængstelig og omvendt. Kulhydrater og sukker er blandt de værste fjender for de “gode” bakterier og guf for de “dårlige”…
Jeg fortæller denne historie fordi min mors Parkinson, min PCO og min datters angst og overvægt kan have en ting til fælles – nemlig kost og de bakterier som arbejder for eller imod os.
Jeg siger udtrykkeligt kan for selv om der forskes meget, så er forskningen på dette område stadig i sin barndom. Det er derfor vigtigt at skelne imellem det man ved, tror og mistænker. Men jeg er nysgerrig og hvis du har læst med hertil, så gætter jeg på, at du også er det.
Jeg håber inderligt, at du vil finde viden og inspiration her på bloggen, som du kan indarbejde i din hverdag og kost – og jeg vil elske, hvis du vil dele dine erfaringer med mig!
Tiden er knap og det tager tid at bygge en blog med kvalitets indhold op, så hav tålmod og kig forbi i ny og næ 🙂
Tak!
.